Beslutningsstøtte til dræning og vandløbenes afledningskapacitet
Projektets formål er at hjælpe landmænd med at reducere udbyttetabet på grund af vandlidende jorde ved at sikre god afvanding på markfladen og en tilstrækkelig afvandingsevne i vandløb i dag og i fremtiden, alt imens miljøkrav og vandløbsregulativer overholdes. En forbedret afvanding vil øge det samlede udbytte af landmændenes planteproduktion, samtidig med at miljøbelastningen reduceres. Formålet opfyldes ved at samle og formidle viden fra dræningsforsøg og drænprojekter i praksis og gøre den let tilgængelig for landmænd, for at hjælpe dem med at finde årsagen(erne) til afvandingsudfordringerne, vælge de mest optimale løsninger og undgå fejlinvesteringer. Yderligere undersøges, om det øgede afledningsbehov i vandløb forårsaget af stigende nedbør og grundvandsstand har medført ringere afvanding af landbrugsjorde ved at sammenholde vandløbs afledningskapacitet (evne) fastsat af vandløbsregulativerne med afledningsbehovet. Dette gøres for at sikre vandløbenes vandafledning i dag og fremtiden.